2. afsnit af mit liv som træ og mit liv med kvinderne…..

Rabit Medicine

På denne retræte i foråret 1994 deltog jeg med entusiasme. I en indledende øvelse skulle vi skrive en ”kontaktannonce”, som så anonymt kom i en fælles pulje, og de ville blive læst op, så vi kunne høre, hvad gruppen søgte, og hvordan vi beskrev os selv for en kommende partner. Jeg hadede at lave den slags beskrivelser, så presset af frustration skrev jeg en kort og klar tekst ala: ”jeg er en spirituel mand og søger kontakt med to kvinder, hvem dette siger noget.” Jeg har ingen erindring om, at det var et tema for mig tidligere at skabe et forhold med to kvinder. Altså jeg havde, som mange mænd, også haft våde drømme om seksuelt at være sammen med to kvinder, men havde aldrig tænkt det som andet eller mere.

 

Retræten handlede om, hvordan man bygger forhold, og hvad en familie er. Jeg hørte for første gang ordet ”extended family”. Og jeg lærte at en familie er en gruppe mennesker, der har valgt hinanden og deler deres liv sammen på sådan en måde, at alle i familien kan vokse og udvikle sig. Og jeg lærte om, at det tit i forhold er den ene, der ofrer sin drøm for, at den anden kan leve sin drøm. Og jeg lærte om værdien af at dele sit indvendige og være ærlig. At turde se sine skyggesider i øjnene, og stadig dele det. Jeg lærte at en familie kan bestå af flere end én mand og én kvinde og deres børn. Der blev talt om jalusi, men jeg var ikke vidende nok eller parat til at gå i dybden med det emne og undersøge dybden af min egen jalusi. Jeg var fyldt af en lykkefølelse og forståelse af, at jeg kunne være en del af et forhold med to kvinder, at mit hjerte rummede kærlighed til mere end én. Et kraftigt vindpust af forandring slog et agern løs fra sit fæste på grenen, og med et sagte plump ramte jeg jorden, trillede et par omgange, og ventede på at det skulle begynde at regne.

 

Jeg følte, at jeg kravlede et højt trin op af trappen på min udviklingsrejse med kvinderne. På denne retræte grundlagde jeg et nyt familieforhold med en kvinde. Jeg bragte denne lidt særlige ting med mig, at jeg godt ville udbygge forholdet med en kvinde mere. Men hvordan lige gribe det an? Og hvordan overkomme at det mest var min lyst og interesse. I vores forhold blev det betegnet som ”emnet”. Og emnet var spændende nok at tale om, men hvis det kom tæt på handling, blev der modstand. Og blandt venner og bekendte blev der udtalt dyb skepsis og råd om, at hun burde forlade mig. Jeg har aldrig haft store problemer med, hvad andre mener om mig, i hvert fald ikke med ”emnet”, men både børn og tid binder sammen og på et tidspunkt efter 6 – 8 år, så jeg i øjnene, at jeg havde grebet det forkert an. Det ville aldrig blive til andet end en drøm i dette forhold. Min drøm.

 

Tid og levet liv flød forbi i en strøm og børnene nåede en alder, hvor de var blevet mere selvhjulpne. Det forhold jeg havde skabt, og som jeg havde følt var et højt trin på udviklingens trappe, det forhold var strandet på den kyst, hvor der i forvejen ligger mange skibsvrag. I lang tid troede jeg, at vi manglede sex i vores forhold, det var først lidt senere jeg fandt ud af, at det vi manglede, var nærhed.

 

For mit vedkommende var min interesse ikke så meget i at få sex eller en relation udenfor vores forhold. Det jeg dybest havde lyst til, var at skabe en familie, hvor vi var tre voksne som delte liv sammen, men da vi ramte muren af, hvad vi formåede at udvikle os til og forny os med, besluttede vi os for at prøve at åbne vores forhold. Så vi hver især kunne skaffe os noget, vi længtes efter. I et af mine forhold fra de unge år, var der en pige, der havde smidt et frø i min seksuelle have, et frø der hed spændende sex. Og det var aldrig rigtig blevet levet. Det ville jeg undersøge nu. Jeg meldte mig ind i SMIL Århus. En forening for mennesker med interesse for BDSM (Bondage,Dominans,Submision,Masochism), og med interesse for seksualitet og menneskeliv i en bred forstand. Det er noget af det bedste jeg har gjort for mig selv i mit liv.

 

Således forløb der et års tid, hvor vi hver for sig (og nogen gange sammen) undersøgte os selv i andre relationer. Jeg kalder det for skilsmisseåret. Vi fik begge tændt grundigt op for vores jalousi, og vi forstod ikke, eller havde ikke længere viljen til, at gå igennem disse perioder sammen. Jalousi var for mig ligesom at have hånden på en kogeplade der bliver tændt for. Hvis det var mig der havde forårsaget jalousien, ville jeg skynde mig at slukke for kogepladen, og forsikre at det aldrig ville gentage sig. Jeg gør det ikke mere skat. Og hvis det var mig der havde hånden på kogepladen, ville jeg med såret stolthed og i raseri se at få slukket for strømmen. For os begge var det en ukendt ting at gå igennem sammen, at se hvor varm kogepladen ville blive, og prøve at håndtere det sammen. Dele oplevelsen. I kærlighed og med kærlighed. På et tidspunkt kom forholdet til en ende.

 

Jeg blev boende i huset, de første par år med børnene hjemme. I BDSM-verdenen havde jeg fået en stor passion for at binde med reb, kendt som Kinbaku. Jeg bandt med reb hjemme og i klub, og med forskellige kvinder. For det meste kvinder der var meget yngre end jeg selv. Det var ikke kærlighedsrelationer, der sigtede mod at skabe en tilværelse sammen. Det var relationer, der delte seksualitet, venskab og samtaler. Jeg var godt tilfreds med mit liv, som det udfoldede sig, og der var ting nok at samle op på økonomisk og praktisk oven på skilsmissen.

 

På et tidspunkt blev jeg kontaktet af en kvinde, der godt ville prøve at binde med reb. Det var Flora. Vi mødtes hjemme hos mig, og vi startede i sofaen med en samtale. Jeg vidste at hun var gift, og spurgte ind til hvorvidt hendes mand var klar over vores møde. Hun fortalte, at han vidste det hele, og havde ønsket hende en god aften. De levede i et åbent forhold og havde gjort det i mange år. Udover at det betød noget for mig, at vores aftale ikke var i det skjulte, blev jeg også nysgerrig på hvordan Flora og hendes mand fik det til at fungere. Jeg havde lige selv prøvet vanskelighederne, som det åbne forhold kan bringe med sig. Efter et stykke tid med nysgerrige spørgsmål, bemærkede Flora, at det var mærkeligt sådan at sidde at fortælle sit liv til en gammel mand, som hun ikke kendte. Jeg smilte og foreslog, at vi begyndte at binde. Flora er 20 år yngre end jeg. Men som jeg har lært i BDSM-verdnen betyder aldersforskel mindre end den rette kemi. Og i dag er jeg tilbøjelig til at sige, det også gælder udenfor BDSM-verdnen.

 

Vi begyndte at binde regelmæssigt sammen, hver 8.  –  10. dag. Vores forhold var ikke seksuelt som at have sex, men at binde med reb er at bruge seksuel energi, polariteten mellem maskulin og feminin energi. I starten var hun i undertøj, lidt senere kunne hun være i nøgenhed. Vi havde en særlig berøringsflade sammen, havde let ved at tale om intime forhold. Jeg kunne vove mig ind i private afsløringer. Det var ikke forelskelse. Vi var ikke noget, vi var Hans og Flora, rigger og bunny. Flora var også nystartet tantramassør og spurgte en dag, om jeg havde lyst til at prøve en massage, prøve at være gæst i hendes felt. Det blev en stor oplevelse for mig. En oplevelse af at åbne mig og overgive mig, menneskeligt. Svært at sige præcist, men en ny dimension for at være sammen med en kvinde på, åbnede sig. Vi var begge lidenskabeligt interesserede i seksualitet, følelser, tanker, skjulte tanker, energi, skønhed og livets mysterier. Vi skrev sammen efterhånden daglig, og sås regelmæssigt. Flora var også den, der åbnede mig for vinterbadning. Vi brugte tid sammen. Jeg havde mødt hendes mand og søn nogle gange. Både med hendes søn og mine egne børn kunne der være vanskeligheder med, hvad hun og jeg lavede sammen, men med hendes mand var det let at omgås. Samtalen var nem. På et tidspunkt efter nogle måneder blev hendes og mit forhold udvidet til også at omfatte sex. Men vi var stadig ikke noget. Ikke andet end Hans og Flora. To mennesker der undersøger livet sammen.

fortsættes om en uges tid……