Mit liv som træ

3. afsnit af Mit liv som træ og mit liv med kvinderne

Flora…..

Flora og jeg boede tæt ved hinanden. Der var noget logistik der var gunstig. Det tog 15 minutter at nå til hinanden. På et tidspunkt var der nogle omstændigheder der bød, at jeg skulle sælge huset. Eller rettere min ekskone og jeg. Jeg havde også en gammel drøm om at bringe livet ned i en overskuelig størrelse, i et lille hus, med en lille økonomi og med meget mere tid. Og det ville være muligt nu, hvor børnene var hjemmefra og en skulderskade havde løftet mig ud af arbejdslivet. Flora, hendes mand og jeg havde leget med tanken om, at jeg kunne bo på deres ejendom enten i skurvogn eller ved en ombygning af stalden. Men mange myndighedskrav og den kendsgerning, at en ombygning hurtigt ikke ville være ”simpel living” men ”expencive living” , satte en stopper for tanken. Som en appelsin i en turban dukkede der et kolonihavehus op i Horsens, som jeg blev den lykkelige ejer af. Her kan jeg være hele året, bortset fra at jeg ikke må overnatte her i vinteren. Og vinteren er en god tid at rejse i, så…..tæt på perfekt, og stadig ikke langt fra Flora.

I begyndelsen af Floras og mit forhold, havde jeg en forelskelse med en anden kvinde. Det var stormfuldt og kort. En gammel del af mig ville søge ind i en binding til hende, som var et råb fra dybet. I en uge overvejede jeg at holde det nye forhold lukket for min samtale med Flora. Det var mærkeligt, for vi kunne tale frit og åbent om det. Flora kunne fortælle, at hun var ked af det, hvis der blev et rum imellem os, der var lukket. Og jeg kunne give hende ret, men at der var noget, jeg var nødt til at undersøge. Men som sagt holdt det ikke længe, og Flora var den, der tørrede mine tårer bort, mens jeg lå med hovedet i hendes skød. Ved en anden lejlighed i starten af Floras og min relation havde jeg været på Sjælland et par dage, og da jeg kom hjem, fortalte Flora om et besøg hun havde haft hos en massør-kollega….. og de havde haft sex. Der var jo i sagens natur ingen brudte løfter, men…. Udover Floras mand havde hun et elskovsforhold med en mand, hun havde mødt længe inden hun og jeg. Og min forståelsesramme havde sagt, at det var os tre mænd, der delte sex sammen med Flora. Så det her triggede en gammel bekendt i mig, jalousien. Der var som sagt ingen brudte løfter, men jeg troede….. og for et kort øjeblik måtte jeg mærke i mig selv, om det her var noget jeg kunne være sammen med. Det skal siges, at mens det her skete, sad Flora og jeg sammen, kiggede på hinanden, vendte tingene og mærkede følelserne. Hun ville også være ked af, hvis det her var endestationen. Og på grund af vores begges ro, og det manglende drama, fordi alt var åbent og intet usagt, fik jeg for første gang i mit liv lejlighed til at mærke min jalousi, hilse på den og iagttage den, uden at blive kvalt af den. Og dette sammen med den der havde tændt lunten. Stille og roligt kunne jeg se, at min jalousi har en størrelse som en håndbold, og jeg kan holde den med en hånd, og jeg kan lægge den fra mig på et bord eller en hylde. Det var en velsignet følelse af fryd og eufori. Jeg kunne have valgt at forlade Flora og vores forhold, hvis jalousien havde været et hus og ikke en håndbold, men begge besluttede vi os for at fortsætte rejsen. Klogere og tættere på os selv og hinanden.

Flora introducerede mig for begrebet polyamorøs og de tilhørende facebook sider. Jeg introducerede hende for begrebet extended family. Langsomt begyndte vi at forstå vores forhold, som familie. Min datter, der var i de sene teenage år, havde hesteinteresse til fælles med Flora, og trods modstand i starten, havde min datter fået et nært og fortroligt forhold med hende. Og jeg blev mere og mere deltager ved aftensmad og søndags morgenbord sammen med Flora, hendes mand og deres søn. Der var forskellige arbejdsopgaver på ejendommen, vi kunne hjælpes med. Det var ikke noget vi talte om, det gled bare mere og mere naturligt ind i vores måde at forstå hinanden på. Familieskab. Vi har adskilte økonomier og er ikke noget kollektiv, men følelsen er familieskab. Og jeg forstår mig selv som single. Hvis jeg er i byen eller nogen steder, laver jeg de kontakter jeg finder spændende med både mænd og kvinder. Der er ikke nogen følelse af, at jeg gør noget forkert eller, at jeg skal spørge om lov til noget. Men jeg kan have en kriblen i maven og være spændt på at fortælle Flora, hvad jeg har oplevet. I starten af vores forhold var denne følelse et nyt trin for mig på min udviklingstrappe med kvinder. Jeg havde lukket mig selv ud af et bur, jeg ikke engang vidste jeg var inde i.

Et par år inde i Floras og mit forhold, mødte jeg en kvinde, som jeg havde en særlig og en varm kontakt med. Vi mødtes gennem massage. Med glæde fortalte jeg hende om min nye selvforståelse og mit nye liv med kvinder og om mit åbne forhold med Flora. Og som vores nysgerrighed og interesse for hinanden udviklede sig bare i løbet af den første uge, fortalte jeg hende om mit ønske om at bringe hende, Flora og jeg sammen. Jeg ønskede at det skulle være et åbent og ligeligt forhold mellem os alle tre. Flerforhold var nyt for hende, men i vores glæde og eufori og med Floras lyst til at deltage, skubbede vi skibet i søen, og mødtes alle tre første gang en kold vinterdag til vinterbad i vores lokale skovsø. Det blev en sejltur på flere år. Og for at blive i metaforen, så oplevede vi alt fra orkaner med bølger så høje som huse, til stille solbeskinnede morgener hvor lyset slår smut over en spejlblank vandflade og hvor man inde ved bredden kan høre de sagte dønninger klukke af fryd. Jeg tænker såmænd vi også prøvede et tilfrosset hav, hvor skibet ikke var meget bevendt, men hver især måtte klare sig bedst muligt med et par skøjter. Jeg er ret sikker på at ingen af os ville have været det for uden i dag.

Vi endte der, hvor det ikke var det samme vi ville. Jeg ønskede et ligeværdigt og åbent kærlighedsforhold imellem os alle 3. Flora og jeg var sammen om det ønske, men den anden kvinde, nåede sluttelig frem til, at hun ønskede et to-sidigt forhold med mig, og måske et rent monogamt forhold.

Der var ikke nogen, der blev valgt til eller valgt fra. Der var noget, der ikke kunne lade sig gøre. Det var smerteligt for os alle 3, og vi havde været rundt i alle hjørner. I virkeligheden valgte vi os selv til. Den kærlighed vi tror på. Det var på dette tidspunkt, jeg fandt ud af, at jeg er blevet et træ. Et træ i skoven. Med en tyk og stærk stamme, der ikke blæser omkuld i den første storm. Og et træ der kan ses på afstand.

I dag lever jeg i mit kærlighedsforhold med Flora. Vi er tætte sammen. Og vi oplever og lever mange ting…..sammen. Vi er polyamorøse fordi vores relation handler om kærlighed og nærhed og seksualitet og vi kan hver især møde livet og andre mennesker, der hvor vi føler for det, og føler os tiltrukket. Men vi deler alt med hinanden.

Jeg er draget imod at have et nært forhold til to kvinder, men leder ikke efter det. Jeg vil kunne mærke det, hvis muligheden opstår. Vi vil være 3 der kan mærke det. Livet tilgodeser mig rigt med menneskemøder, både med mænd og kvinder. Jeg har en passion for at binde med reb, bondage, og det giver mig en vidunderlig kontaktflade til kvinder og mulighed for energiudveksling, seksualitet, maskulin, feminin. Det giver en dejlig fred ikke at være på jagt, ikke at lede, bare være i det nu, der eksisterer lige her og nu. Der er ingen klassificering af, hvad du og jeg kan. I nuet kan vi gå lige så dybt, som vi tillader os selv. Men mellem dette nu og næste nu, deler jeg mit liv med Flora.